Udgivelser / TGS - tidebogsudgivelser

TGS - tidebogsudgivelser

TGS har i efteråret 2023 udgivet to nye tidebøger. Den ene er Antifonale I - Ugens tidebønner m/noder og Dansk Tidebog IV - Vågenatsbøn. Sidstnævnte er en fortsættelse af Dansk Tidebog I-III, der sluttede i 2017.
 
Alle TGS' udgivelser er nærmere omtalt nedenfor.
 
Det Danske Antifonale I - Ugens Tidebønner
(november 2023)
Antifonalet indeholder til hver dag i ugen:
  • Davids Psalmer og Bibelens Cantica (lovsange) til neogregorianske toner
  • Nattebøn til klassiske gregorianske toner
Bibelens lovsange er Zacharias' Lovsang (Benedictus),  Marias Lovsang (Magnificat) og Simeons Lovsang (Nunc Dimittis).
  
 
 
Pris for medlemmer: 50 kr., bestilles hos kjeh@mail.tele.dk
Pris for ikke-medlemmer: 100 kr., bestilles hos www.prorex.dk
 + porto
 
Dansk Tidebog IV - Vågenatsbøn
(september 2023)
Vågenatsbønnen bedes ved Matutinen, den tidlige morgenbøn inden daggry. Det er som udgangspuntk en læst tidebøn, men den kan også synges på den enkle formel "Tonus indirectum".
 
 
Tidebogen indeholder:
  • Vågenatsbønner til hver dag i ugen og til de kirkelige festdage
  • Te Deum til enkle toner
  • Veksellæste bønner.. 
 Pris:for Dansk Tidebog IV:
For medlemmer: 50 kr., bestilles hos kjeh@mail.tele.dk
For ikke-medlemmer: 100 kr., bestilles hos www.prorex.dk
 
Pris ved samlet køb af Dansk Tidebog I-IV;
For medlemmer: 150 kr, bestilles hos kjehj@mail.tele.dk
For ikke-medlemmer: 300 kr., bestilles hos www.prorex.dk
+ porto.
   
Nattebøn med Completorium (2020)
Den nye udvidede udgave rummer nattebønner til hver af ugens dage og indjolder derudover:
  • Skriftemål
  • Kirkeårets Simeons Lovsang
  • Veksellæste bønner
  • Afslutning
  • Kollekter til højtidsdage mv.
 
 
Fås med og uden spirallryg. 
 
Pris for medlemmer: 35 kr. - bestilles hos kjeh@mail.tele.dk
Pris for ikke-medlemmer 70 kr. - bestilles hos www.prorex.dk
+ porto. 
 
Dansk Tidebog bind I-III
De tre tidebøger omfatter:
  • Ugens Tidebønner (bind I)
  • Kirkeårets Tidebønner - Julens cyklus og særlige dage i året (bind II)
  • Kirkeårets Tidebønner - Påskens cyklus og litanier m.v. (bind III)
  
Bind I (maj 2016)
 
Bind I indeholder søndagens og ugens tidebønner:
  • Søndagens første Aftensang (lørdag) med Magnificat (Marias Lovsang)
  • Nattebøn med Nunc Dimittis (Simeons Lovsang)
  • Søndagens Vågenatsbøn med Venite og Te Deum
  • Søndagens Morgensang med Benedictus (Zacharias' Lovsang)
  • Middagsbøn
  • Søndagens anden Aftensang (søndag) med Magnificat (Marias Lovsang)
For tidsrummet mandag morgen - lørdag middag:
  • For hver af dagene fire daglige tidebønner: Morgensang, Middagsbøn, Aftensang og Nattebøn med de tilhørende bibelske lovsange, se ovenfor under søndagens tidebønner.
 
Bind II (november 2016)
 
 
Bind II indeholder tidebønner til
  • Den tid i kirkeåret, der begynder med Advent og slutter med Hellig Tre Konger, dvs. også Julen og Nytåret
  • Særlige helligdage og mindedage, herunder
    • Kyndelmisse, Mariæ Bebudelse, Mikkelsdag og Alle Helgen
    • Aposteldage, Martyrdage og Bekenderdage, fx. Peter og Paulus, Stefanus og Benedikt af Nursia.
I bind II er der også biografier over apostle, martyrer og bekendere.
 
Bind III (januar 2017)
Bind III indholder
  • Tidebønner til den tid i kirkeåret, der begynder med Forfastetiden og slutter med Trinitatis, dvs. også Påske og Pinse
  • Litanier, Bordbøn og Bønner før og efter Højmessen
  • Læseplan til kirkeåret (Theologisk Oratorium)
 
Bind III afsluttes med registre og hymner m.v. i alle tre bind.
 
Pris:for ét bind af Dansk Tidebog I-IV::
For medlemmer: 50 kr., bestilles hos kjeh@mail.tele.dk
For ikke-medlemmer: 100 kr., bestilles hos www.prorex.dk
 
Pris ved samlet køb af Dansk Tidebog I-IV;
For medlemmer: 150 kr, bestilles hos kjehj@mail.tele.dk
For ikke-medlemmer: 300 kr., bestilles hos www.prorex.dk
+ porto.
 
Bibelske Lovsange 
Sidst på foråret 2015 udgav TGS endnu en bog, "Bibelske Lovsange (Cantica) og Te Deum samt Andre Festsange".
 
Bogen indeholder de store lovsange:
  • Benedictus - Zacharias' Lovsang
  • Magnificat - Marias Lovsang
  • Nunc Dimittis - Simeons Lovsang
  • Te Deum - Den ambrosianske Lovsang
  • Gloria - Englenes Lovsang.
 
 
 
Lovsangene synges til såvel klassiske gregorianske toner som til nyere og nye kompositioner af Axel Madsen, Mikkel Vale og KimThinggaard.
 
Herudover indeholder bogen:
  • Moses' Sang
  • De Tre Ynglinges Sang
  • Bøn for kirken 
  • Halleluja til højtidsdage og sekvenser - Jul, Påske, Kr. Himmelfart, Pinse, Trinitatis, Alle Helgen og De dødes minde.
Der er noder til det hele.
  
 Kirkeårets Festvespere
I januar 2014 udgav TGS en ny tidebog i rækken af tidebøger.
 
Den nye tidebog har titlen "Kirkeårets Festvespere" med klassiske tidebønner med gregoriansk sang. Ud over festvesperne indeholder tidebogen en ortodoks indledning til vesperen sammen med en lystændingsbøn. Der er noder til alle bogens tidebønner.
 
Særlige tider i kirkeåret
"Kirkeårets Festvespere" indeholder vespere til Advent, Jul, Hellig Tre Konger, Fastetiden, Passionstiden, Påske, Kristi Himmelfart, Pinse, Trinitatis, Allehelgen, Kyndelmisse (2/2), Mariæ Bebudelse (25/3) og Mariæ Besøgelse (31/5).
 
Særlige dage i kirkeåret
Festvesperne knytter sig til Sankt Hans (24/6), Kristi Forklarelse (6/8), Korsets Ophøjelse (14/9), Mikkelsdag (29/9), Aposteldage, Martyrdage, Bekenderdage og Kirkemesse (Kirkens indvielsesdag).
 
Anbefaling fra biskop Steen Skovsgaard
"Det er et smukt og imponerende værk, som organist Kim Thinggaard har samlet i denne række af såkaldte festvespere. Her finder man gamle gregorianske aftenbønner samt bønner til særlige mindedage i kirken.
 
I en tid, hvor der er øget fokus på bøn, bør denne bog også kunne finde sin naturlige plads. Ikke som en let tilgængelig andagtsbog; men først og fremmest som en bønnebog til brug ved fællesbøn med en erfaren leder, som kan stå for tidebønnen.
 
Vesper er en særlig form for aftenbøn. Det er tusmørkets bøn. En bøn ved overgangen fra dag til nat, hvor der er tid til eftertanke. Som det lyder i  én af Benedikte Brissons smukke gendigtede hymner til Trinitatis Festvesper: "Du hellige treenighed, sand Gud i tid og evighed, med solen viger dagen bort, vær du vort lys i natten sort!"
 
Jeg kan kun ønske alt godt for denne bog. Selvom den ikke bliver andet end en niche blandt de mange nyere bønnebøger - så er den netop med sin rodfæstethed en både rig og vigtig kilde, som der også må være brug for i dag.
 
Steen Skovsgaard
Biskop"
 
Søndagens Tidebønner
Søndagens TidebønnerI maj 2013 udgav TGS tidebogen "Søndagens Tidebønner" med klassiske tidebønner med gregoriansk sang. Tidebogen indeholder de centrale af søndagens tidebønner, begyndende med den første Vesper (aftensang) og Completorium (nattebøn), begge lørdag aften, Laudes (morgensang) søndag morgen, Sext (middagsbønnen) og sluttende med søndagens anden Vesper. Ud over søndagens tidebønner indeholder tidebogen en ortodoks indledning til vesperen sammen med en lystændingsbøn. Der er noder til alle bogens tidebønner.
 
Som noget særligt indeholder bogen 13 salmer, heraf flere med meget smukke gendigtninger af Benedikte Brisson. Alle salmerne er forsynet med noder for fire stemmer.
 
Nattebøn 
TidebønnerNattebøn - Completorium med skriftemål er fra 2012 og indeholder klassisk materiale fra Antifonale i en ny opsætning.
 
Nattebønnen kan indledes med syndsbekendelse, eller også direkte fra Til indgang: "Omvend os, Herre, vor frelses Gud/Og afvend fra os din vrede./O Gud, kom at fri mig./Herre, il mig til bistand."
 
Derefter følger de klassiske Psalmer (Davids Salmer), enten Psalme 4 og Psalme 134, der indledes med: "Svar, når jeg råber min retfærds Gud!/I trængsel skaffede du mig rum. Vær nådig og hør min bøn", eller Psalme 91: "Den, der sidder i den Højestes skjul og dvæler i den Almægtiges skygge".
 
Så følger en kort tekstlæsning, et responsorium ("I din hænder, Herre Gud, befaler jeg nu min ånd") og en hymne. Nattebønnen afsluttes med Simeons Lovsang (Nunc Dimittis), der indledes med "Herre, nu lader du din tjener fare efter dit ord i fred" og bønner, bl.a. for fred.
 
Der er noder til hele materialet.
 
Bibelsk Fællesbøn

TidebønnerBibelsk Fællesbøn er en enkel tidebog efter kirkelig tradition, og den udkom i 2010. Den er redigeret af Ole Skjerbæk Madsen, Steen Skovsgaard og Kim Thinggaard.
 
Tidebønnerne kan læses eller synges, og man kan bede dem alene eller sammen med andre. Hvis de synges, gør man det på "Tonus indirectum", der er en meget enkel melodiform med kun én bøjning. Kun til det sidste afsnit med Klassisk nattebøn er der noder.
 
Tidebogen indeholder
  • Ugens morgen- og aftenbøn til de enkelte ugedage
  • Kirkeårets morgen- og aftenbøn
  • Alle dage: Bøn i dagens løb
  • Alle dage: Nattebøn
  • De evangeliske lovsange (Zacharias'/Marias/Simeons Lovsang, også benævnt Benedictus/Magnificat/Nunc Dimittis)


De nyeste udgivelser fra TGS (efteråret 2023)
 
Det Danske Antifonale I - Ugens tidebønner m/noder
(november 2023)
 
 
 
Dansk Tidebog bind IV - Vågenatsbøn
(september 2023)